ArtCinema4 sæsonprogram - Katalog - Side 3
KUN SØNDAG 1. MARTS
”TWIN PEAKS - LAURA PALMERS SIDSTE DAGE”
(INS: DAVID LYNCH)
OPLÆG AF
FILMFÆDRE
Vi følger Laura Palmer – en lokal skønhedsdronning, hvis skyggetilværelse er tynget af stoffer, traumer og den skræmmende
’Bob’ gennem hendes sidste syv dage. Dale Cooper er den skarpsindige FBI-agent, som sætter alt ind på at opklare mysteriet om
ondskabens hærgen i det lille lokalsamfund.
3 GRUNDE TIL AT SE FILMEN:
• De lokale podcastværter Dennis og Martin vil indlede med at
fortælle om David Lynch og Twin Peaks
• Hvis man fulgte med i den berømte TV-serie i start 90'erne
• Hvis man er til kirsebærtærter, en god kop kaffe og tør se de
uhyggelige sprækker i en nordamerikansk provinsby
PREMIERE TORSDAG 5. MARTS
”HAMNET”
(INS: CHLOE ZHAO)
Den unge selvstændige kvinde Agnes møder en dag digteren
William Shakespeare, og de bliver hurtigt forelsket. Men byen
og forfattergerningen drager Shakespeare, og det unge par må
tage nogle skæbnesvangre beslutninger.
3 GRUNDE TIL AT SE FILMEN:
• Filmen bygger på bestselleren af samme navn skrevet af
Maggie O´Farrell
• De to hovedroller spilles af Jessie Buckley (Oscarnomineret
for rollen) og Paul Mescal
• Chloe Zhao har tidligere vundet en Oscar for sin instruktion
af ”Nomadland”
KUN TIRSDAG 10. MARTS
SKIVE:DOX ÅBNINGSFILM ”MARIINKA”
(INS: PIETER-JAN DE PUE)
ÅBNINGSFILM
VERDENSPREMIERE
"Mariinka" begynder længe før verdens øjne rettede sig mod invasionen. I det østlige Ukraine følger filmen flere unge ukrainere, hvis liv er blevet formet af mere end 10 års krig og konflikt i
Donbas-regionen. Gennem breve, telefonopkald og tavse møder
udfoldes en fortælling om tilhørsforhold, national loyalitet og
de brudflader, hvor politiske konflikter kan trumfe selv blodets
bånd.
Livesending fra åbningen af CPH:DOX med åbningstale af bl.a.
kulturminister Jacob Engel-Schmidt. Efter filmen interviewer
Matilde Kimer to af hovedpersonerne fra filmen og der sluttes
af med musikalsk optræden fra herboende ukrainske flygtninge.