Forårsprogram 2025 isuu - Flipbook - Side 19
Lørdag 15.03.25 kl. 20.00 // Skive Theater
BERTHELSENLYBERTH
Oplev en helt unik koncertoplevelse med Julie Berthelsen og Rasmus
Lyberth, når de tager jer med på en rejse gennem musik, samtale og
personlige refleksioner. De to har aldrig tidligere arbejdet sammen,
men nu forenes de for at dele deres historie som kunstnere og mennesker, der repræsenterer både Grønland og Danmark. I en intimitet,
der blander samtale og musik, vil de udforske livet, kulturen og de
udfordringer, de har mødt på deres vej. Gennem deres sange og fortællinger får publikum et helt nyt indblik i deres musikalske rejse, og
hvad der ligger bag de ikoniske melodier. En aften fyldt med energi,
ægte følelser og dyb respekt for deres arv og hinanden.
Søndag 16.03.25 kl. 15.00 // Skive Theater
ÜBERSWING
Oplev en skøn matinékoncert med tre velkendte og elskede musikere. Multiinstrumentalisten Jacob Venndt, der spiller kontrabas,
synger og mestrer kromatisk mundharpe, er garant for en gemytlig stemning. Jens Christian Kwella bidrager med sit virtuose guitarspil, mens Peter Lund Paulsen sætter rytmen med trommerne.
SKIVE
JAZZ KLUB
Tilsammen skaber de en uforglemmelig musikalsk oplevelse, hvor
swingmusikkens gyldne år og tidløse standarder danner rammen for
en humørfyldt og livlig atmosfære.
Mandag 17.03.25 kl. 19.30 // Skive Theater
KONG LEAR
Et klassisk drama om magt og kærlighed. En ældre, magtfuld mand tager en forkert beslutning og falder fra magtens tinde uden helt at forstå, hvad der ramte ham. Den fortælling er evig relevant, og derfor spilles Shakespeares Kong Lear igen og igen overalt i den vestlige verden.
I Folketeatrets version kan Waage Sandø fejre sit 60-års skuespillerjubilæum som den gamle konge og patriark, der slipper tøjlerne og
ser sin magt, sin familie og sin forstand smuldre.
Onsdag 19.03.25 kl. 19.30 // Skive Theater
VIL DU GEMMES ELLER GLEMMES?
Midt i en uendelig sandørken ligger Paradisets have. Gemt men
ikke glemt. Hvad ser vi, når vi kigger ind i barndommens landskaber? Hvad ser børnene, når de smugkigger ind bag gardinerne?
Vil du gemmes eller glemmes er en bevægende og smuk forestilling
om erindring; fuld af humor og stille sørgmod. Om alt det, der var. Om
de mennesker, skæbner, forståelser og misforståelser, der formede
os for evigt, og gjorde os til dem, vi er.
FORÅR 2025 // KULTURCENTER SKIVE // SKIVE THEATER // 19